S2E1. Jens Otto Krag og Helle Virkner: De danske Kennedys

De var datidens mest glamourøse magtpar – statsministeren og skuespillerinden, Jens Otto Krag og Helle Virkner. For offentligheden var de symbolet på perfektionisme og succes, men bag facaden lurede hemmelighederne. Utroskab, ensomhed og den konstante opmærksomhed fra pressen sled på deres forhold. Var det berømmelsens vægt, der knækkede deres kærlighed? Eller var deres forhold fra starten dømt til at fejle?Vært og tilrettelægger: Pernille Brunse. Medvirkende: Bo Lidegaard, historiker, forfatter og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond

Om Podcasten

Berømte og berygtede par er gået over i historiebøgerne, fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang. I Kærlighedshistorie dykker den kærlighedslystne vært Pernille Brunse ned i de største og mest fascinerende danske kærlighedshistorier gennem tiden.Historierne binder vores mest intime følelser sammen med store historiske karakterer, som vi ellers kun kender gennem årstal, slag og bedrifter. Her hører vi om hvordan de har elsket, bedraget og længtes.Undervejs læses op fra gamle kærestebreve og dagbøger. Var det stor kærlighed? Hvordan håndterede de jalousi, utroskab og hjertesorg?76% af danskerne tror på kærligheden og det livslange monogame parforhold. Vi er draget af kærligheden og dyrker de fiktive fortællinger som Romeo og Julie. Men virkeligheden overgår ofte fantasien, og i denne podcastserie hører du om de mest interessante og rørende kærlighedshistorier gennem tiden.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden.