S2E10. Marie Krøyer: 'Nordens smukkeste kvinde' døde ensom og ulykkelig

Marie Krøyer blev kaldt Nordens smukkeste kvinde i sin samtid – blandt andet pga. de verdensberømte malerier, som hendes mand P.S. Krøyer malede af hende på strandene ved Skagen. På papiret havde hun det hele fra barnsben af: Et smukt ydre, en god opvækst, ambitioner, talent og drømme. Men alligevel mistede hun det hele og døde ensom og ulykkelig på et hospital i Stockholm. Hvordan kunne en kvinde med så mange fordele få så trist en skæbne?Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Mette Bøgh Jensen, Museumsinspektør ved Skagens kunstmuseer og forfatter til bogen ”Marie Krøyer: der skal mod til at have talent”. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Om Podcasten

Berømte og berygtede par er gået over i historiebøgerne, fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang. I Kærlighedshistorie dykker den kærlighedslystne vært Pernille Brunse ned i de største og mest fascinerende danske kærlighedshistorier gennem tiden.Historierne binder vores mest intime følelser sammen med store historiske karakterer, som vi ellers kun kender gennem årstal, slag og bedrifter. Her hører vi om hvordan de har elsket, bedraget og længtes.Undervejs læses op fra gamle kærestebreve og dagbøger. Var det stor kærlighed? Hvordan håndterede de jalousi, utroskab og hjertesorg?76% af danskerne tror på kærligheden og det livslange monogame parforhold. Vi er draget af kærligheden og dyrker de fiktive fortællinger som Romeo og Julie. Men virkeligheden overgår ofte fantasien, og i denne podcastserie hører du om de mest interessante og rørende kærlighedshistorier gennem tiden.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden.