S2E9. Stygge Krumpen og Elsebeth Gyldenstjerne: Biskoppen malede sexede altertavler af sin forbudte kæreste

Midt under Reformationen og Grevens Fejde i 1500-tallets Danmark udfolder sig en af Danmarkshistoriens mest kontroversielle og sagnomspundne kærlighedshistorier – nemlig forholdet mellem biskop Stygge Krumpen og den fraskilte adelskvinde Elsebeth Gyldenstjerne. I 16 år levede de ulovligt sammen på en herregård i Nordjylland, trods kirkens krav om cølibat for præster og at samliv uden for ægteskab var ulovligt. Deres kærlighed brød med tidens love og normer, og derfor opstod der et væld af både ondsindede og humoristiske myter om parret, især om biskoppen med det grumme navn. Ifølge gæst Maria Helleberg ignorerede de både sladder og modstand og holdt fast i hinanden lige til det sidste pga. stor kærlighed.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Maria Helleberg, romanforfatter. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Om Podcasten

Berømte og berygtede par er gået over i historiebøgerne, fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang. I Kærlighedshistorie dykker den kærlighedslystne vært Pernille Brunse ned i de største og mest fascinerende danske kærlighedshistorier gennem tiden.Historierne binder vores mest intime følelser sammen med store historiske karakterer, som vi ellers kun kender gennem årstal, slag og bedrifter. Her hører vi om hvordan de har elsket, bedraget og længtes.Undervejs læses op fra gamle kærestebreve og dagbøger. Var det stor kærlighed? Hvordan håndterede de jalousi, utroskab og hjertesorg?76% af danskerne tror på kærligheden og det livslange monogame parforhold. Vi er draget af kærligheden og dyrker de fiktive fortællinger som Romeo og Julie. Men virkeligheden overgår ofte fantasien, og i denne podcastserie hører du om de mest interessante og rørende kærlighedshistorier gennem tiden.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden.