Hva' så Danmark er i klar?

... Til Nik & Jay, i hårde hvidevarer. Sådan sang de for 20 år siden, og selvom ingen var klar til så meget attitude, så smadrede de igennem lydmuren og forandrede den måde, vi i Danmark laver popmusik på. (02:10) Zlatko Buric vandt i weekenden prisen som Bedste Europæiske Skuespiller ved European Film Awards for sin rolle som den excentrisk og hovedrige russiske oligark Dimitry i den svenske storfilm Triangle of Sadness. Alligevel betyder det ikke nødvendigvis, at det helt store internationale gennembrud kommer til den danskkroatiske skuespiller. Gæst: Nicki Bruun, filmanmelder på Filmmagasinet Ekko. (11:15) "De store læseoplevelser kan ændre dit liv," mener forfatter Jesper Wung-Sung, der selv opdagede skønlitteraturen som 18-årig, hvor han prøvede at læse noget andet end Lucky Luke. Han bakker derfor op om en nyt landsdækkende projekt med læsefællesskaber målrettet mænd i alderen 60+, der skal styrke deres livskvalitet gennem skønlitteratur. Gæster: Jesper Wung-Sung, forfatter og Frank Sørensen, læseguide, Læseforeningen. (24:30) Boing! Nik og Jay er soundtracket til en hel generation. De er gået fra at hylde forbrugerfesten iført bandanaer og store pelse til at sætteord på angst og klima-bekymringer. Gæst: Nanna Balslev, musikjournalist og DJ. (41:37) Nik & Jay kompot: Fire år efter Nik & Jay ramte hitlisterne fik de deres første "kopi-band". Anders Østergaard og Ricky Balle turnerede i 2006 klubberne rundt med nummeret Nik & Jay kompot, der var en Nik & Jay-medley på guitar. Gæster: Anders Østergaard og Ricky Balle. (50:25) Familien Ancher var en del af Skagensmalerne og i forbindelse med en samlingsgennemgang af familiens hus har man fundet Michael Anchers forlovelses- og vielsesring. Kræs’ kulturagent i Nordjylland anbefaler Skagensmuseets udstilling om familien, hvor den minutiøse gennemgang af huset giver en nyt lag til fortællingen om familien.Gæst: Jacob Høyer Filt Juhl, Kulturagent, Nordjylland. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden. Vi sætter kulturen til debat og giver dig baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.   Lyt til programmet mandag, onsdag og fredag fra kl. 14.05.