En perfekt start på slutspillet og hurra for Hansen og stadionstemmen

Når man lukker weekenden med en sejr, så starter den kommende uge bare bedre – og denne mandag er ingen undtagelse! Og det er ikke kun, fordi Jesper Hansen fylder 40 år i dag. Det blev en perfekt start på Mesterskabsspillet med en 2-0-sejr over FC Nordsjælland, og så er alt jo fryd og gammen. Men det postulat kan naturligvis udfordres af Frej Elbæk, der ikke har svært ved at finde hullerne i osten på trods af, at der blev sat tre point på kontoen. De Hvi’e Nyhe’er kommer vidt omkring – blandt andet til Randers, Det Litterære Hjørne zoomer ind på helt bestemt vejlbysk arm og Almanakken bliver en dato rigere, inden en anden fødselar får et opkald i anledning af hans 60 års fødselsdag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvid Røg er Jyllands-Postens kærlige og kontante take på AGF. Her gør makkerparret Michael ‘Jøden’ Christiansen og Sture Sandø ugentligt status på De Hvii’e, når de gennemgår kampe, varmer op til kommende runder og drøfter stort og småt om den klub, de begge er (u)lykkeligt forelskede i. Lytteren kan forvente at blive opdateret på de store linjer og de små nyheder fra AGF-universet. Det hele sker med uforbeholdne meninger og et smil på læben, for sådan er det nødt til at være, hvis man skal kunne holde livet som AGF’er ud. Jøden og Sture vil ikke stå alene. Sammen med gæster vil de søge efter at blive klogere på, hvad det er, der gør klubben til det, den er, og hvilken rolle den spiller for aarhusianere og i dansk fodbold. Og så kommer lytterne også til at spille en rolle. Med andre ord: Hvid Røg – hvis du vil hvii’e mere!