Tæt påskeprogram og post fra Patrick

Det var en noget anden oplevelse at se AGF tage imod Ikast/Herning i runde 25 i forhold til runde 1. Men resultatet blev det samme. For anden gang i sæsonen spillede de nemlig 1-1. Men Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø har også meget andet på programmet end blot søndagens kamp mod de forsvarende mestre. De Hvi’e Nyhe’er indeholder alt fra en korrektion til lidt nyt om både familien Tingager og Polles frue. Det Litterære Hjørne svinger sig op på den helt store klinge og kommer sågar omkring den tyske forfatter og dramatiker Bertolt Brecht og hans syn på sport. Og i Almanakken skal vi helt tilbage til 1960 og en legendarisk kamp i Rom, hvor et tyggegummi kom til at spille en hovedrolle. Kampene falder tæt her i påsken, så podcasten er tilbage igen allerede på fredag, når kampen mod Randers FC tages underbehandling.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvid Røg er Jyllands-Postens kærlige og kontante take på AGF. Her gør makkerparret Michael ‘Jøden’ Christiansen og Sture Sandø ugentligt status på De Hvii’e, når de gennemgår kampe, varmer op til kommende runder og drøfter stort og småt om den klub, de begge er (u)lykkeligt forelskede i. Lytteren kan forvente at blive opdateret på de store linjer og de små nyheder fra AGF-universet. Det hele sker med uforbeholdne meninger og et smil på læben, for sådan er det nødt til at være, hvis man skal kunne holde livet som AGF’er ud. Jøden og Sture vil ikke stå alene. Sammen med gæster vil de søge efter at blive klogere på, hvad det er, der gør klubben til det, den er, og hvilken rolle den spiller for aarhusianere og i dansk fodbold. Og så kommer lytterne også til at spille en rolle. Med andre ord: Hvid Røg – hvis du vil hvii’e mere!