Asienstudier (kinastudier)

Amalie læser asienstudier - nærmere bestemt kinastudier - på 4. semester. På studiet lærer man både at tale og skrive mandarin - og så har man fag om den kinesiske kultur og historie. Desuden skal man på udveksling. Her har Amalie tilbragt et semester i Taiwan. I afsnittet fortæller Amalie også om, hvordan det er at gå på et småt studie, hvor folk kommer med vidt forskellige baggrunde og interesser. Dertil fortæller hun om det sociale liv på uddannelsen, hvor man har meget med de andre sprogfag på ToRS-instituttet at gøre. Bl.a. har de en fælles bogklub. Amalie deler også sine erfaring med at få skabt en god struktur for sin hverdag som studerende, og så stiller hun skarpt på nogle af de karrieremuligheder, kinastudier kan føre med sig. Lyt med og bliv klogere på kinastudier på KU.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.