Film- og medievidenskab

Kathrine læser film- og medievidenskab på 3. semester. Det er et socialt studie med traditioner på tværs af årgange, som efter kort tid fik hende overbevist om, at hun var landet det rigtige sted.   I afsnittet fortæller hun om at skrive eksamen om kommunikationen på datingmedier, at producere kortfilm og lære om mediernes rolle i samfundet. Desuden fortæller Kathrine om mulighederne for udveksling og praktik, og så deler hun sine tanker om en fremtid i mediebranchen. Lyt med, og bliv klogere på film- og medievidenskab på KU.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.