Historie

Nikolas læser historie på 2. semester. Han valgte at læse historie, fordi han kunne lide faget i gymnasiet og var nysgerrig efter at lære mere om det på et højere niveau. I afsnittet fortæller han derfor om forskellen mellem historie i gymnasiet og på universitetet. Nikolas fortæller også om, hvordan studiet giver mulighed for at vælge fag, som han finder særligt interessante. Samtidig hører historie til studiecaféen Helga, som er et godt samlingspunkt - både til hverdag og fest. Nikolas er desuden med i Saxo-revyen, hvor han er glad for det sociale fællesskab. I afsnittet fortæller Nikolas også om at få støtte ( også kaldt SPS), da han er diagnosticeret med Asbergers syndrom og har brug for hjælp til at skabe struktur og overblik. Han beskriver støtten som en gamechanger for ham og hans studieliv. Du kan læse mere om SPS-støtte her: https://studier.ku.dk/bachelor/saerlig-stoette/ Lyt med og bliv klogere på historie på KU.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.