KU Fælleskabet: De studerendes Esoteriske selskab

I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, De Studerendes Esoteriske Selskab for at møde Emil Torp-Rasmussen. Emil læser kunsthistorie på KU og er medstifter samt bestyrelsesmedlem af selskabet.   Emil fortæller om, hvordan han tidligt i livet blev diagnosticeret med DAMP og senere ADD, om livet på en specialskole, og hvordan han sagde nej til specialtilbud i gymnasiet.   Samtidig har Emil fundet ro ved at dyrke billedredigering og okkulte historiefortællinger. På kunsthistorie finder han venner, der har samme interesser som ham, og sidste år dannede han og tre andre venner De Studerendes Esoteriske Selskab.   Selskabet er for dem med interesse i det okkulte, mysticisme, det overnaturlige og unaturlige.   Alle er velkomne i selskabet, men inden du kan være med, skal du initieres ved et indvielsesritual, hvor du giver afkald på dit eget navn… Kom med, hvis du tør…   Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med og bliv klogere på KU's uddannelser og studielivet. Læs mere om KU’s uddannelser her: ku.dk/studier Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.