Kunsthistorie

Olav og Emil læser begge kunsthistorie på 6. semester. På uddannelsen studerer man forskellige visuelle arter af kunst og lærer at forstå kunsten ud fra den historiske kontekst, den er skabt i. Man har bl.a. fag om kunsthistoriens forskellige perioder og lærer at forstå, analysere og videreformidle den. I afsnittet fortæller Olav og Emil om studiemiljøet på kunsthistorie. Her har de mødt medstuderende, som har samme interesse for kunst og kultur som dem selv. De fortæller også om hverdagen på studiet, læsning, valgfag og studiejobs. Og så stiller de skarpt på fremtidsmulighederne - både når det kommer til kandidatuddannelserne og jobs i kunst- og kulturbranchen. Lyt med og bliv klogere på kunsthistorie på KU. NB: KU Studieliv går nu på en velfortjent sommerferie, men i starten af august får du serveret et nyt afsnit.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.