Machine learning og datavidenskab

Marcus og Alexander læser begge machine learning og datavidenskab på 4. semester. På uddannelsen lærer de om kunstig intelligens, matematik, statistik og datalogi. Derfor kalder Alexander også studiet for det ultimative tværfaglige studie. Machine learning og datavidenskab er samtidig en teoretisk uddannelse, men du bliver også introduceret til programmering. Ifølge Marcus og Alexander er det ligesom at lære et nyt sprog. I afsnittet forklarer Marcus og Alexander, hvad machine learning helt præcist går ud på, og hvordan du kan bruge værktøjerne i praksis til at arbejde med alt fra selvkørende biler til kræftforskning. Marcus og Alexander fortæller også om det sociale liv på studiet, som de er rigtig glade for. Her hjælper man hinanden, hvis fx opgaverne er svære. Lyt med og bliv klogere på machine learning og datavidenskab på KU.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.