Matematik

Albert læser matematik på 4. semester. Ifølge Albert bliver man specialist i at løse problemer ved hjælp af logisk tænkning. I afsnittet fortæller han om sin vej til studiet og om, hvordan det var at starte og skulle vænne sig til en ny hverdag. Albert fortæller også om studiets opbygning, som rummer en stor mængde valgfrihed. Man kan fx specialisere sig inden for ren matematik, statistik eller vælge en gymnasierettet profil. I afsnittet kan du også høre om det sociale miljø på matematikstudiet. Her kan man engagere sig i studiets revy, galla, fredagsbar eller det matematiske fagråd. Lyt med og bliv klogere på matematik på KU.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.