Nanoscience

Rania læser nanoscience på 4. semester. Hun startede med at læse biokemi, men savnede mere fysik. Derfor skiftede hun til nanoscience, som hun har været glad for lige siden. På nanoscience fokuserer man nemlig både på fysik, biologi og kemi – dog alt sammen på en meget lille skala. I afsnittet fortæller Rania om de forskellige fag på uddannelsen, og hvordan studiet indeholder en stor mængde valgfrihed. Det gør, at hun kan dykke ned i lige præcis dét område af naturvidenskaben, som hun brænder for. Eksempelvis drømmer Rania om at arbejde med lys. Rania fortæller også om det sociale liv på nanoscience, hvor der både er mulighed for at være med i fagrådet, revyen og caféen. Lyt med og bliv klogere på nanoscience på KU.

Om Podcasten

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende på KU, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse. Lyt med hver mandag, når der kommer et nyt afsnit om en af KU's uddannelser. Læs mere om KU’s uddannelser her: studier.ku.dk Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet. Musik af Niels Christian Jakobsen.