Er det synd for Jonas Risvig?

Ungdomsfilm- og serieskaberen Jonas Risvig, er blevet kaldt en generationsstemme af anmeldere. Men på instagramprofilen "Krænkelseskulturelle Memes" er billedet et ganske andet. Her er der lavet mange kritiske opslag mod Jonas Risvig og folk deler deres klager og oplevelser med ham. Nu har Risvig fået nok. Han skrev i aftes på sin instagram-profil, at han oplever det som "et omfattende hadangreb". Hovedpersonen Jonas Risvig kommer i studiet. Vi taler også med Vibeke Borberg, advokat med speciale i informationsret om, hvad man må ytre på en anonym instagramprofil. I 'Popsmart' ser Chris Pedersen på hvor meget spiritualitet fylder i tidens popkultur. Vært: Gustav Hagild. Producer: Louise Reumert.

Om Podcasten

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.