Er porno parfumesælgerens bedste ven?
Ari Kytsya er en 24 år gammel influencer med 4,7 mio. følgere på TikTok og en stor stjerne på pornositet "OnlyFans", hvor hun omtaler sig selv som 'matress actress' - altså en 'madras-skuespiller'. Nu har kosmetik-koncernen Urban Decay - L'Oréals undermærke - valgt netop hende - en OnlyFans-personlighed - som deres nye ansigt udadtil . Ja, det havde nok lydt utænkeligt for bare få år siden. Vi ser nærmere på, hvad der sker, når OnlyFans - i trods - finder vej ind i mainstreamen - og hvad det gør ved vores forhold til porno. Og så undersøger Popsmart, hvordan "drag queens" er gået fra rebeller til værter for familievenlige tv-programmer. Vært: Linnea Albinus Lande. Medvirkende: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet Anders Hagerup Larsen, historiker og drag-performer Audrey Castañeda, komiker og dokumentarfilminstruktør Producer: David Jacobsen Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.