Håndboldens poesi & løbets tidsalder

Harpiks, hopskud og hvinende gummisåler. I dag starter europamesterskabet i herrehåndbold. For mange rimer håndbold på provins, Volbeat og klappepølser - men hvorfor egentlig? Vi ser nærmere på, hvordan historien har formet håndboldens fankultur, og så skal vi udfolde håndboldens poetiske potentiale. Vi bliver i sportens tegn og tager på løbetur. Copenhagen Marathon har nemlig meldt alt udsolgt for første gang nogensinde. Løb er i sandhed en landeplage. Men hvad fortæller begejstringen for løb om os, som moderne individer, og hvad er det egentlig vi løber fra? Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.

Om Podcasten

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.