Komikeren, der er træt af grin

Tilbage i 2023 interviewede vi en af Ukraines største standupkomikere, Anton Tymoshenko, om, hvad der er at grine af, når ens verden står i brand. Han er tilbage i studiet for at reflektere over, om grinet stadig forløser efter to års yderligere krigsrædsler. Derudover spørger vi forfatteren bag 'Grundloven for børn', hvorfor de yngste skal læse paragraffer, og besøger gamere i kø til at købe den nye Nintendo-konsol for at dykke ned i køkulturen. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen. Medvirkende: Olav Hesseldahl, filosof og leder af Grundlovsfesten, Anton Tymoshenko, komiker, Jesper Quistgaard, filminstruktør, Morten Agerholm, skuespiller, Rosalina Krøyer, journalist, Mads Bo Jacobsen, ejer af Nintendopusheren, og Bjarke Oxlund, leder af Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Om Podcasten

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.