Kulturelitens domstolsdrama

Amerikanske stjerner er tilsyneladende færdige med at gemme sig bag store solbriller og indgå forlig i retten for at undgå PR-ballade. K-live ser nærmere på retssagen mod den nu frikendte rapper Cardi B, der fremsatte en trussel på vej ud af retten - og på hvad der generelt sker med retssager i den amerikanske kulturelite i øjeblikket. Vi ser også på, hvordan en fodboldkamp mellem Danmark og Belarus er blevet en politisk kampplads, og hvorfor mørke rander under øjnene er kommet på mode. Medvirkende: Liv Helm, kunstnerisk chef på Husets Teater, Bolette Sandford Pedersen, professor i sprogteknologi ved Københavns Universitet; Chris Pedersen, vært på Popsmart; Henrik Liniger, kommentator på DR Sporten og Erik Brøgger Rasmussen; administrerende direktør, DBU. Vært: Louise Reumert Producer: Sarah Randeris Redaktør: Lasse Lauridsen

Om Podcasten

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.