Voksne festivalgæster - og Parnassets kærlighedsjagt

Festivalsæsonen er skudt i gang! Men noget tyder på, at øl-bonen - nogle steder - er blevet erstattet med naturvin, når et ældre festivalpublikum indtager plænerne. Vi undersøger de voksne koncertgængere med stemmer fra festivalerne selv, en moden gæst og en ekspert, som kommer med et bud på, hvorfor den moderne voksen gider at udsætte sig selv for vind og vejr for nydelsens skyld. Parnasset har sjældent problemer med at kaste sig over store emner, men i dag er det særligt stort. De tre kulturgæster hos Karen Secher skal give et bud på kærlighedens vilkår i vores tid - intet mindre. Medvirkende: Iben Stubgaard, leder af Alive Festival i Thy; Leonora Christina Skov; Haidar Ansari, digter; og Ulla Tofte, historiker og direktør ved Det Nationalhistoriske Museum Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Om Podcasten

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.