UDE AF SAMTIDEN

Kunstsalon VISION på Tranen – Rum for samtidskunst den 10. oktober 2019 Det er de ekstemporære tendenser i kunsten og modsætningernes opløsning, der er omdrejningspunktet for episode #5 af Kunstpodcast VISION. Megen samtidskunst er nemlig ikke længere kontemporær, hvilket bogstaveligt talt vil sige 'med tiden'. I stedet er den hverken begrænset af fortid eller nutid. Men det er ikke kun i kunsten, at nye verdensopfattelser opstår, fordi modsætninger opløses og fortid og nutid smelter sammen. Også i videnskaben bryder man rammerne for, hvad der er muligt. Lyt med, når leder af Tranen Toke Lykkeberg taler med billedkunstner Emilie Alstrup og geologiprofessor og forfatter Minik Thorleif Rosing om, hvordan mange af de modsætninger der strukturerer vores moderne verdensbillede i dag, synes at skrumpe. Podcasten er skabt på baggrund af Kunstsalon VISION under emnet ’Forvitrede poler’ på Tranen – Rum for Samtidskunst den 10. oktober 2019.

Om Podcasten

Lad dig fordybe i kunstens univers. Dyk ned i tanker og processer, der ligger bag værker, udstillinger og forestillinger. Bliv inspireret, beriget og betaget og få kunsten sat i perspektiv. Velkommen til VISION – en podcast om kunstens betydning.