18. Succes kræver hårdt arbejde

Sara Jin Smidt, også kendt for hendes blog: Healthy Skinny Bitch. Det var faktisk her Saras imponerende karriere startede, som sundhedsblogger og nok en af de mest kendte i landet. Idag er Sara chefredaktør på Fit Living! Sara er også forfatter til to livsstilsbøger og underviser stadig faste fitnesshold. Ingen ville nogensinde tro at denne energiske pige reelt har hadet at træne! Da hun selv startede sine spæde skridt i et fitnesscenter var det som at se Bambi på glat is. Hun beskriver sig selv som usandsynlig dårlig og kikset. Trods dette er Sara nok en af de mest succesfulde fitness influencer i dag. Men på den korte tid hun har skabt en kæmpe anerkendelse og respekt indenfor sundhedsmiljøet har ikke været gratis. Sara har skulle betale en pris for det høje tempo og først den dag hun for alvor blev ramt af stres, fandt hun balancen mellem hendes store ambitionsniveau, dedikation og drive. Hvis du selv har en tendens til at tage munden for fuld eller brænder for at finde en god, realistisk sund balance - så lyt til denne podcast.

Om Podcasten

Sundhed i et samfund som er besat af sundhed! Sundhed er blevet gjort til en formel af hvad der er rigtig og forkert, sundhed er blevet lighedtegn med kontrol og at jagte et bestemt kropsideal for enhver pris. Jeg er så træt af at se kvinder ødelægge sig selv fordi de ikke føler de kan leve op til de krav som samfundet klassificerer som sundhed. Men sundhed er da ikke lig med kontrol og regler? Sundhed er livsglæde! Livsglæde skabes individuelt og derfor kommer sundhed i alverdens nuancer - nemlig, - individuelt. Jeg tror på vi skal begynde at se sundheds nuanceret og ikke som rigtig/forkert - derfor har jeg skabt denne podcast. Denne podcast er rigtige kvinder, kvinder som fortæller om deres sunde liv, udfordringer eller særlige præstationer, til inspiration til dig så vi sammen løfter hinanden - Kend din sundhed!