24. Ønske: øget selvværd uden mor-delle

Vil du også gerne høre om hvordan en almindelig kvinde, i en almindelig hverdag - faktisk skaber en sundere og måske slankere version af sig selv? Mød Charlotte og Marie som er 2 ud af mine 5 modige Youtube piger. I dette afsnit følger du dem i deres 3. uge ud af 12 og vi skal høre mere om deres rejse, hverdagen og hvordan de tackler og jonglerer praktiske gøremål, hverdagens udfordringer og hvad deres mål er hver i sær.

Om Podcasten

Sundhed i et samfund som er besat af sundhed! Sundhed er blevet gjort til en formel af hvad der er rigtig og forkert, sundhed er blevet lighedtegn med kontrol og at jagte et bestemt kropsideal for enhver pris. Jeg er så træt af at se kvinder ødelægge sig selv fordi de ikke føler de kan leve op til de krav som samfundet klassificerer som sundhed. Men sundhed er da ikke lig med kontrol og regler? Sundhed er livsglæde! Livsglæde skabes individuelt og derfor kommer sundhed i alverdens nuancer - nemlig, - individuelt. Jeg tror på vi skal begynde at se sundheds nuanceret og ikke som rigtig/forkert - derfor har jeg skabt denne podcast. Denne podcast er rigtige kvinder, kvinder som fortæller om deres sunde liv, udfordringer eller særlige præstationer, til inspiration til dig så vi sammen løfter hinanden - Kend din sundhed!