Barsel over and out

I dagens afsnit taler vi om når enden på barslen er nær og en lille krise gemmer sig om hjørnet. Hvordan har det så egentlig været at gå hjemme og pusle om sin lille ny? Fik vi gjort det vi ville og hvad skal der ske fremover? Er baby automatisk skrevet op til vuggestue, eller må man gerne sige nej tak når tanken om adskillelse føles helt forkert?

Om Podcasten

Vi vil gerne invitere dig indenfor i vores ærlige samtale imellem to veninder, kvinder og mødre. Vi snakker om alt fra det ærgerlige ved at mennesket ikke er drægtig lige så kort tid som kænguruen, om den enorme omvæltning det er at få et barn (og hvorfor ingen har fortalt os hvordan det helt ærligt er), udfordrende amning, stædighed og kæmpe stor lykke - der ikke altid lander sammen med baby på brystet.Vi snakker om små og store øjeblikke, glæde, ensomhed og frustrationer. Vi håber på at vi kan få en enkelt kvinde eller to til at føle sig lidt mindre alene på den sindsyge og helt fantastiske rejse det er - at blive nogens mor. Velkommen til.