1:7 - "Det er jo en skam, De er kvinde"

Da de første danske kvinder melder sig på kasernerne i 1970erne, findes uniformerne kun i mandestørrelser, og de bliver mødt med fordomme om, at de ikke kan klare øvelserne på grund af deres livmoder og menstruation. Men de giver ikke op. I stedet udfordrer de både Forsvaret og tidens ligestillingspolitik. Lone Træholt er fast besluttet på at blive jagerpilot, og Dorte Vennits vil være kampsoldat. Begge dele er ikke set før og imod love og regler. Medvirkende: Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral. Dorte Vennits, pensioneret major. Suzi Appelgren, tidl. militærsygeplejerske. Tilrettelæggelse: Anne Pilegaard Petersen og Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Om Podcasten

Danske kvinder har siden 1992 været sendt til krig og kampzoner i Irak, Afghanistan og på Balkan. Undervejs er de blevet mødt med skepsis, ikke bare i Forsvaret, men også fra resten af samfundet. Mange kvinder har aldrig før fortalt om deres tid i uniformen. Nogle har ikke følt, at man ville høre deres erfaringer. Andre har haft svært ved at tale om det. Men her fortæller de om kamp, kammeratskab, og hvordan kvindeligheden træder frem i krigszoner. Produceret for DR af Filt Cph.