3:7 - "Hjem... til hvad?"

Da de første kvindelige soldater vender hjem fra Balkan, er det med voldsomme oplevelser i bagagen og skader på sindet. Tiden var ikke til psykologsamtaler, og de møder ingen forståelse for, at kvinder også kan være veteraner. Berit Midjord begynder at drikke og opsøge sine soldaterkammerater. Suzi Appelgren føler, at alle omkring hende er blevet skøre og isolerer sig. Chauffør Lene Clausen kæmper for at få anerkendt PTSD. Medvirkende: Berit Midjord, tidl. signalmand og overkonstabel. Suzi Appelgren, tidl. militærsygeplejerske. Lene Clausen, tidl. militærpoliti. Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. I redaktionen: Celine Klint. Mix: Mikkel Rönnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Om Podcasten

Danske kvinder har siden 1992 været sendt til krig og kampzoner i Irak, Afghanistan og på Balkan. Undervejs er de blevet mødt med skepsis, ikke bare i Forsvaret, men også fra resten af samfundet. Mange kvinder har aldrig før fortalt om deres tid i uniformen. Nogle har ikke følt, at man ville høre deres erfaringer. Andre har haft svært ved at tale om det. Men her fortæller de om kamp, kammeratskab, og hvordan kvindeligheden træder frem i krigszoner. Produceret for DR af Filt Cph.