Anna Bogdanova

Hvorfor er det ikke hard core træning der skal til når du vil passe på dine muskler og knogler i og efter overgangen? Vi har inviteret Anna Bogdanova i studiet til en snak om mikrotræning, dødsangst (!) og hvordan du bygger en stærk krop som kan holde dig glad mange år ud i fremtiden. Vil du vide mere, så find Annas Masterclass på linket i shownotes.

Om Podcasten

Overgangsalderen er ofte præget af negative og frygtskabende fortællinger, hvor kvinder bliver mødt med idéen om at ”sådan er det bare” – som om vi må acceptere et liv med ”resterne” af det, vi har været. Men er det virkelig hele sandheden? I denne podcast kaster vi et kritisk blik på det eksisterende narrativ og udforsker, hvordan vi kan omfavne overgangsalderen som en fase fyldt med muligheder. Det er tid til at sige farvel til de gamle skrækscenarier om tørre slimhinder, uønskede fedtdepoter og søvnløshed, og i stedet fokusere på alt det, vi selv kan tage ansvar for. Vi ser på, hvordan vi kan ændre fortællingen og løfte kvinder op, i stedet for at lade dem falde i de gamle fælder. Velkommen til en ærlig, ufiltreret og empowerment-fyldt samtale om, hvordan vi kan omdefinere overgangsalderen – og leve vores bedste liv i denne nye fase!