29. Veje væk fra selvskadende adfærd

Særligt unge mennesker – uanset køn – skader sig selv. Uanset hvilke grunde man har til selvskade, har man brug for hjælp til at komme videre. Problemet er, at rigtig mange ikke søger hjælp. Derfor kan støtte fra familie og omgangskreds være en hjælp til både at søge hjælp og at komme sig. En EN AF OS-ambassadør, der har erfaring med selvskade, og en behandler fra Psykiatrien, sætter i dette podcast-afsnit fokus på, hvordan man bedst går sammen for at afhjælpe selvskadende adfærd. ”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom. Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk Medvirkende: Christine Thomsen, EN AF OS-ambassadør, Henriette Kinnerup, specialpsykolog Psykiatrisk Klinik Maribo & Anne Mette Billekop, PsykInfo Region SjællandTilrettelægger: Lasse BuchUdgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region SjællandMusik: Nicolas Doria Adet HansenVarighed: 30 min.

Om Podcasten

I podcastserien ”Lad os tale om psykisk sygdom” gør vi netop det. Taler om alt det, der vedrører psykisk sygdom. Vi taler om det, der er svært og om det der lykkes på trods af et liv med psykisk sygdom. Og om diagnoser, symptomer og behandling – både ud fra en personlig og en faglig vinkel. Vi taler også om håb, om at blive rask og komme sig fra en psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom. ”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem fagpersoner og brugere af psykiatrien. Bag podcasten står PsykInfo Region Syddanmark og PsykInfo Region Sjælland.