Hugo Boserup

I denne episode gæster den 25-årige Pro skater Hugo Boserup, Thomas Kring i studiet. Hugo er fra Vesterbro i København, nu bosat i Malibu, Californien, hvor han lever en drømmeagtig og misundelsesværdig tilværelse som pro skater for Nike SB og Limosine Skateboards. Han er gift med pro surfer Frankie Harrer og i en alder af blot 22 år, fik de et barn sammen. Da Frankie blev gravid, gik det op for Hugo, at en forudsætning for at kunne blive boende i USA var, at han kunne forsørge familien. Derfra begyndte han at tage sin skating til et nyt niveau og begyndte at gå for de uhyggelige tricks, som han før havde holdt ved tanken.Vært: Thomas KringProducer: Thøger KappelLyddesigner: Frederik LudwigsRedaktør: Tue BlædelSerien er produceret for Lagune af BEAM Audio Agency.

Om Podcasten

Lagune Sessions er Lagunes lydunivers, som vil omfavne både musik, podcasts, talks og meget mere. I denne første sæson af Lagune Sessions inviterer vært Thomas Kring dig med helt ind bag facaden på dansk skateboarding med historier som du aldrig har hørt dem før, fortalt af skaterne selv.I hvert afsnit inviterer vi en ny fremtrædende dansk skateboarder i studiet, til en samtale med udgangspunkt i gæstens største udfordringer og nederlag, og hvilken rolle skateboarding har spillet i at vende den modgang til medgang.Alt sammen fortalt uden filter af en række af dansk skateboardings største talenter og profiler, som hver især har været med til at definere scenen på deres egen facon. Vært: Thomas Kring, medejer af Lagune, har stået på skateboard så længe han kan huske, på alt fra smadrede ramper i Herning til nogle af de største skatekonkurrencer i verden.Producer: Thøger Kappel, journalist, fotograf og dokumentarinstruktør, som på en god dag stadig kan finde en switch flip frem fra gemmerne.Tilrettelægger: Karoline Juul Christensen, der kun en enkelt gang har stået på et board, hvor hun faldt på røven sekundet efter hun var trådt op. Lyddesigner: Frederik Ludwigs. Bedste trick: bs kickflip til bs tailside. Engang for LÆNGE siden!Redaktør: Tue Blædel, ville ikke kunne lave en ollie, om så hans liv afhang af det. Serien er produceret af produktionsselskabet BEAM Audio Agency. Lagune er et multi-brand retail koncept med adresse i København dedikeret til at engagere initiativer lokalt og bidrage positivt til et mangfoldigt og inkluderende kreativt miljø. Besøg os i Krystalgade 7 og 14 eller online på Lagunecph.com