Thomas Madsen

Thomas Madsen er netop startet i fjerde klasse på en ny skole i Sydhavnen, da han en august morgen finder sin mor død på sofaen.Tilbage hos sin far i Greve bliver der ikke snakket om tabet af moderen, og den unge mands liv bliver i stedet en flugt fra sorgen samt en søgen efter alternative familier og drømme, der skal prøves af. Ved Nørreport finder han den ikoniske ungdomsklub, Thomas P. Hejle, hvor det kræver spidse albuer og et vist niveau at få en tur på rampen.I denne episode gæster den danske skateboardlegende og ejer af Sidewalk Skatehop, Thomas Madsen, vært Thomas Kring i studiet.Vært: Thomas KringTilrettelægger: Thøger Kappel & Karoline Juul ChristensenLyddesign: Frederik LudwigsRedaktør: Tue BlædelProduceret for Lagune af BEAM

Om Podcasten

Lagune Sessions er Lagunes lydunivers, som vil omfavne både musik, podcasts, talks og meget mere. I denne første sæson af Lagune Sessions inviterer vært Thomas Kring dig med helt ind bag facaden på dansk skateboarding med historier som du aldrig har hørt dem før, fortalt af skaterne selv.I hvert afsnit inviterer vi en ny fremtrædende dansk skateboarder i studiet, til en samtale med udgangspunkt i gæstens største udfordringer og nederlag, og hvilken rolle skateboarding har spillet i at vende den modgang til medgang.Alt sammen fortalt uden filter af en række af dansk skateboardings største talenter og profiler, som hver især har været med til at definere scenen på deres egen facon. Vært: Thomas Kring, medejer af Lagune, har stået på skateboard så længe han kan huske, på alt fra smadrede ramper i Herning til nogle af de største skatekonkurrencer i verden.Producer: Thøger Kappel, journalist, fotograf og dokumentarinstruktør, som på en god dag stadig kan finde en switch flip frem fra gemmerne.Tilrettelægger: Karoline Juul Christensen, der kun en enkelt gang har stået på et board, hvor hun faldt på røven sekundet efter hun var trådt op. Lyddesigner: Frederik Ludwigs. Bedste trick: bs kickflip til bs tailside. Engang for LÆNGE siden!Redaktør: Tue Blædel, ville ikke kunne lave en ollie, om så hans liv afhang af det. Serien er produceret af produktionsselskabet BEAM Audio Agency. Lagune er et multi-brand retail koncept med adresse i København dedikeret til at engagere initiativer lokalt og bidrage positivt til et mangfoldigt og inkluderende kreativt miljø. Besøg os i Krystalgade 7 og 14 eller online på Lagunecph.com