Grisen 2024 - Episode 14: Fersk farsbrød til morgenmad

Jens Schultz er medejer af Avlscenter Eskegaard, hvor han til daglig er ansvarlig for avl, opdræt og logistik på ejendommen. Jens startede karrieren hos SPF, hvor han bl.a. arbejdede som salgsleder på det tyske marked. Det var en spændende tid, hvor der var stor succes hos SPF-selskabet og generelt griseproduktionen i Danmark. Her lærte Jens en masse om handelskultur og tyskerne, der kan finde på at spise mærkelige ting, og selvfølgelig om markedet. Sideløbende var Jens i et IS med sin far, og besluttede på et tidspunkt at blive fuldtidslandmand. Vi hører lidt om hele rejsen, men zoomer ind på dagligdagen hos Avlscenter Eskegaard. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Vestjyllands Andel, Ceva & Svinerådgivningen

Om Podcasten

Landbrugspodcasten gør det gratis for alle i landbrugsbranchen at lytte til fagligt- og underholdende indhold. Husk at trykke følg - så bliver vi meget glade!