Grisen 2024 - Episode 15: ERFA-grupper og faglige fællesskaber

I denne uge skal det handle om ERFA-grupper og derfor har vi inviteret Stina Brødbæk og Emilie Rejsenhus i studiet. Stina har 19 års erfaring i den primære griseproduktion, men besluttede sig for - på opfordring - at blive rådgiver for et års tid siden. Stina har fokus på farestald og reproduktion. Emilies far har en griseproduktion, så hun er ‘født’ ind i erhvervet. Hun er 22 år og har til daglig ansvar for en farestald, og så er hun deltager i Stinas ERFA-gruppe. I dag diskuterer vi formålet med at deltage i faglige fællesskaber, og vi dykker ned i begge sider af bordet - hvad giver det Stina som rådgiver? Og hvad får Emilie ud af at deltage i ERFA-gruppen? Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Vestjyllands Andel, Ceva & Svinerådgivningen

Om Podcasten

Landbrugspodcasten gør det gratis for alle i landbrugsbranchen at lytte til fagligt- og underholdende indhold. Husk at trykke følg - så bliver vi meget glade!