Markedsupdaten - Februar 2024

I denne måned har vi virkelig samlet et stærkt hold til Markedsupdaten. Både Per Andersen, som har deltaget nogle gange efterhånden - og hans kollega Jannic Mikkelsen, der er gældsrådgiver hos Jyske Bank er med til at hjælpe Anders og Anders med at blive klogere på renteudviklingen. Vi har i den forbindelse også taget et klip med Jens Schjerning fra Agrocura med, som vi optog på årets NutriFair-messe. Vi starter dog som altid med at lade Anders Svendsen opdatere os på råvaremarkederne, hvor vi ser store globale fald på korn, fordi Rusland sender store mængder ud på markedet. Proteinforsyningerne er gode og høsten i Sydamerika ser fornuftig ud, men måske er de lokale forventningerne til høsten i den lidt høje ende. Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Anders Svendsen er eksperten og Anders Lau er værten. Programsponsor: Vestjyllands Andel.

Om Podcasten

Landbrugspodcasten gør det gratis for alle i landbrugsbranchen at lytte til fagligt- og underholdende indhold. Husk at trykke følg - så bliver vi meget glade!