Ørsted i kæmpe stormvejr, haveforening er en lukket fest, og SpaceX aflyser opsendelse af megaraket

I dagens podcast får du disse tre historier: Ørsted-aktien styrtdykker, efter at der i USA er blevet beordret anlægsstop for et stort havvindmølleprojekt. Hvor vigtigt er det for Danmark, at Ørsted snart kommer igennem problemerne? Det taler vi med økonomiredaktør Per Thiemann om. Få kilometer fra Rådhuspladsen i København bliver attraktive huse solgt for småpenge i en haveforening, som har valgt at holde huspriserne kunstigt nede. Boligerne bliver kun solgt til venner og familie, og kritikerne mener, at det er problematisk med nepotisme på kommunalt ejet jord. Forbrugerredaktør Michael Thykier kommer i studiet. I nat dansk tid aflyste SpaceX en planlagt opsendelse af megaraketten Starship, som var ramt af tekniske problemer igen. Vi taler med den danske astrofysiker Michael Linden-Vørnle, som stadig tror på, at Starship kommer til at flyve mennesker til Mars.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hver eftermiddag giver vi dig noget at tænke over og tale om. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15. Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.