Episode 5: Mod

Maria drømmer om at sejle i det grønlandske farvand på en af Forsvarets skibe, og da det endelig lykkes hende, opdager hun, at besætningen har meddelt, at det ikke er et job for en kvinde og Maria kommer ikke afsted. Det er 24 år siden. Maria bliver senere den første kvindelige skibschef på en af Forsvarets ekspeditionskuttere på Grønland. Maria udviste mod ved at gå op imod en etableret kultur. Hun vidste på forhånd, at der formentlig ville være modstand mod hende på kutteren, men søgte alligevel stillingen. I dette afsnit diskuterer Danmarks første kvindelige general Lone Træholt vigtigheden af mod i god ledelse. Dette diskuterer hun sammen med tidligere udsendt Jakob Barfod, som snart er Ph.d. fra CBS i organisationspsykologi og med fokus på militær ledelse. Hvordan udfordrer man som leder en etableret kultur og får succes med at forandre den? Hvordan inspirerer man sine medarbejdere til at være modige? Og hvornår er man overmodig? I dag er kvinder en inkluderet del af Søværnet. Det er en kulturændring, som man aktivt har arbejdet med i Forsvaret. Podcasten er produceret for Forsvaret af Heartbeats.

Om Podcasten

I ’Ledelse i virkeligheden’ kan du kigge ind gennem nøglehullet hos Forsvaret. Ind på de mennesker, som er trænet i at tage beslutninger, hvor det i yderste konsekvens kan betyde liv eller død. Følg med, når journalist Maria Jencel sammen med eksperter uge efter uge dykker ned i Forsvarets otte vigtigste begreber for god ledelse. Hvad kan Forsvaret lære os om at være en god leder? Hvilke konkrete egenskaber skal lederen mestre? Og hvorfor netop disse egenskaber? Dét undersøges og udfordres, når konkrete historier fra virkelighedens udsendelser og arbejdsliv i felten diskuteres af Forsvarets ledelseseksperter.Podcasten er produceret for Forsvaret af Heartbeats.