Reformtoget: Hvor er kommunerne på vej hen?

Hvordan får vi reformtoget på rette spor?I denne episode af Ledelsesalmanakken sættes der fokus på de store reformer, der lige nu rammer kommunerne – fra ældrepleje og sundhed til beskæftigelse og grøn omstilling. Hvordan kan kommunerne balancere de nationale krav med lokale behov og samtidig bruge reformerne som en drivkraft for nytænkning og forandring?Podcasten har besøg af Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune og formand for Kommunale Velfærdschefer, og Dorte Bukdahl, partner i Mobilize. De deler deres erfaringer og perspektiver på, hvordan kommunerne kan arbejde med at omsætte reformerne til konkrete løsninger som implementeres, og gør en reel forskel for borgerne. Hvordan kan tværfagligt samarbejde og vidensdeling styrke implementeringen af reformerne? Hvilke kompetencer skal kommunerne fokusere på for at lykkes med reformerne? Og kan reformerne skabe anledning til nye eksperimenterende måder at skabe og levere velfærd?Månedens gæster: Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune og formand for Kommunale Velfærdschefer i Danmark, og Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy ConsultingVært: Ida Spannow, juniorkonsulent i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: "Idéer ad omveje" af Asbjørn Busk Jørgensen

Om Podcasten

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn. Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.