#32 AI i ledelse

I denne episode af Ledelsesrummet, har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Anders Hvid, foredragsholder og co-founder af DareDisrupt. Vi drøfter anvendelsen af AI i ledelse og erhvervslivet. Anders Hvid deler sin erfaring og sit kendskab, og han dykker ned i AI’s historie, udvikling og bredere anvendelse i nutidens forretningsverden. Vi udforsker praktiske eksempler på AI og adresserer udfordringer som bias og ”hallucinationer”. En pointe fra Anders Hvid er, at man i organisationerne skal tænke sig godt om og spørge sig selv, hvad man vil have ud af AI-værktøjerne. Hvilket udbytte ønsker I som organisation at opnå ved at inddrage AI i jeres arbejdsgange? AI gør os hurtigere og frigiver tid hos den enkelte medarbejder – men hvad skal den tid bruges på? Denne episode er essentiel for alle ledere, som ønsker at få et indblik i fordele og ulemper ved at anvende AI i organisationerne.

Om Podcasten

I Ledelsesrummet får du konkrete værktøjer, skarpe analyser og aktuelle tendenser, der kan løfte din ledelse til næste niveau. Din vært, Henrik Eriksen – mangeårig rådgiver og ledelseskonsulent – inviterer eksperter og ledere til at dykke ned i problemstillinger, løsninger og best practices, som du kan bruge med det samme. Lyt med på de inspirerende og korte samtaler og få indsigter og konkrete råd baseret på CfLs arbejde med hundredvis af virksomheder.