Hvorfor er ledelse aldrig et frit valg på hylderne? 

”Man kan ikke bare beslutte sig for en måde at være leder på. Man er nødt til at se i øjnene, at organisationen har en historie, at der er en given kontekst, og at ens lederskab står og falder med kvaliteten af de relationer, man kan udvikle.” – Jan Molin. Afsnit 1 handler om ledelse og styring. I samtalen deltager professor, Jan Molin, og administrerende direktør for Kuben Management, Ulf Christensen.

Om Podcasten

I tredje sæson af Lederløftet ser vi nærmere på den ledelsesmæssige praksis, når en gruppe ledere fra Master of Management Development inviterer en underviser, som har gjort indtryk på dem eller haft betydning for deres uddannelse, ind til en snak. Hvilke spørgsmål, undren og erfaringer har de tidligere MMD-deltagere oplevet på den anden side af uddannelsens afslutning? Og hvordan kan teoretisk perspektivering åbne for nye handlemuligheder?