Hvordan undgår man at medarbejdere går ned med stress, når virksomheden er i vækst?

Lotte Juul Foghsgaard er produktionschef hos Ferrosan Medical Devices, som producerer udstyr til læger og sygeplejersker. Og hvert år starter en ny strategi og budgetproces, hvor ambitioner og mål lægges fast for næste år. Her bliver Lottes rolle som mellemleder udfordret. For hvordan imødekommer man vækstkrav oppefra, når man samtidig ved, at det er urealistisk at nå de mål eller at de potentielt kommer til at gå ud over medarbejdernes trivsel? Lotte Juul Foghsgaard er i samtale med Palle Steffensen og får gode råd af Michael Uhrenholt. På Lederstof.dk kan du læse en artikel om Lottes udfordring, hvor du også kan læse Michaels konkrete råd. Vært: Palle Steffensen Ledelsesrådgiver hos Lederne: Michael Uhrenholt Musik: Christian Schødts-Sørensen Teknik: René Slott Programmet er klippet af Kathrine Wismann og produceret af Rakkerpak Productions for Lederstof.dk.

Om Podcasten

Michael Uhrenholt har i mange år hjulpet ledere gennem deres største udfordringer. I denne podcast hjælper den erfarne ledelsesrådgiver i hvert afsnit en leder med et konkret problem eller dilemma. Lyt med og find inspiration til dit eget lederskab.