“Usynlige tråde” - mellem kunstneriske og kunstpædagogiske processer i LegeKunst

Så er det nu, du skal snøre støvlerne og gøre klar til at vandre med ud på de kunstneriske tinder. I denne podcast inviterer LegeKunst-forsker Hanne Kusk dig nemlig med på en vandring med billedkunstner Pia Skogberg og forfatter Mette Hegnhøj, som spinder samtaletråde mellem det at lege og eksperimentere som kunstner og den kunstneriske praksis sammen med børnene i LegeKunst. Vandringen foregår i Pia og Mettes to samskabte udstillinger ”Husflid og usynligt arbejde” og ”I skove...

Om Podcasten

LegeKunst er et landsdækkende løft til 0-6 års området. Vi bygger bro og skaber møder mellem børn, dagplejere, pædagoger, institutionsledere, forskere, studerende, kunstnere og kulturformidlere. Gennem nye, tætte fællesskaber skabes et forskningsbaseret erfaringsgrundlag for, hvordan vi på tværs af professioner kan arbejde sammen om at skabe den højest mulige kvalitet og inddragelse, når børn lokalt møder kunstnere, kulturinstitutioner og kulturformidlere i dagtilbud. På denne side kan du lytte til vores podcasts, hvor vi i selskab med dygtige legekammerater fra både praksis og forskningsverdenen dykker helt ned i, hvordan vi gennem kunst og kultur kan fremme leg og dannelse hos de alleryngste!