Legen til nobel - Med Morten Peter Meldal

Nobelprismodtager Morten Peter Meldal er imod at lægge skemaer for børn. Friheden til at gøre, hvad man selv vil, er næsten lige så vigtig som at spise og sove. Excellence kræver legende begavelser med veludstyrede legepladser. Man vinder ikke Nobelprisen, fordi man er ambitiøs. Men fordi man brænder så meget for noget, at man drømmer om det. Som barn tilbragte han sine ferier med at lege ude fra 7 til 21 på marken, i skoven og på stranden, og som ung legede han med kemikalier i kælderen. Nu drømmer han om at skabe et helt univers af små kemifilm til børn. For man skal kunne se det inde i hovedet for rigtigt at forstå det.

Om Podcasten

Velkommen til Legeministeriet. I den her podcast vil jeg snakke om dét, der er det allervigtigste for børn, nemlig leg. Vi er en generation af forældre, der bruger utrolig meget tid med vores børn. Vi gør os umage, vi læser alt muligt, men i den her podcast skal du møde mennesker, som ved noget om leg. Som kan inspirere dig, udfordre dig og give dig små, sjove ting, som du kan øve dig på.