Data Science vs. Software Engineering med Nina Holm Jensen

I den anden udsendelse med Nina Holm-Jensen, som arbejder i spændingsfeltet mellem data science og software engineering, får vi hendes svar på hvad de to områder dækker over. Hvordan kommer man igang med at arbejde med de to områder? Hvordan deler man arbejdet mellem data scientists der kreativt udvikler machine learning modeller og den traditionelle software engineer som ønsker stabilitet og struktur? og hvordan vil dette meget spændende område udvikle sig i fremtiden? I Kents Corner handler det også om kvinder i to forskellige verdener. Filmen "Birds of Prey" har den velkendte Harley Quinn og den knapt så kendte Huntress blandt heltinderne. Men de to figurer har haft en snørklet vej gennem DC's superhelte-univers inden de fandt den form de idag optræder i.

Om Podcasten

Let’s start @ Nine er en podcast om teknologier og de mennesker, som anvender dem. I hver episode har vi en gæst i studiet, der fortæller om sine erfaringer med en teknologi, som er oppe i tiden. Værterne er Kent Damgaard og Nikolaj Sakham Jørgensen. Kent Damgaard er Senior Consultant i Nine. Han har over 15 års erfaring med it-projekter og offentlig digitalisering. Kent har også en forkærlighed for popkultur, som han giver os et indblik i, når han afslutter hver episode med en tur i geek space i “Kents Corner”. Nikolaj Sakham Jørgensen er til dagligt CTO i Nine, hvor han sætter retningen for de nyeste teknologier, og hvordan de skal anvendes for at bringe værdi til kundernes forretning. “Let’s start @ Nine” bliver produceret af Patrick Fust, der er Managing Consultant i Nine. Podcasten er sponsoreret af Nine.