Pilgrimsvandring Påskedag

Påskedag er en højtidsdag. En bevægende dag.  Giv dig selv en halv time i det fri til at få krop og sjæl i gang med at mærke, hvilken dag, det egentlig er. Gå med præst Claus Aagaard i naturen der, hvor du er. Eller i byen. Hvor som helst. Tag den ene øresnegl ud undervejs og lyt til omgivelserne. Han guider dig i gang og stopper undervejs efter cirka hvert syvende minut for at tale til dig om Påskesøndag, en særlig dag.

Om Podcasten

Vi har alle godt af at få luftet både krop og sjæl, så sæt vores podcast i ørerne og lad os tage på pilgrimsvandring sammen med en, der samler vores tanker, så vi kan vende styrket tilbage til hverdagen. Man behøver ikke være vant til hverken at gå eller at tro for at være med. Man kan endog sidde stille og bare lytte. Læs mere www.levendevand.dk