Demens 1:4 - Advarselstegn

I dagens afsnit får Peter besøg af Steen Hasselbalch, der er overlæge og professor i demenssygdomme. Steen hjælper os med at forstå forskellen på stress, depression, aldring, senilitet - og demens. For alle glemmer, men det betyder ikke, at man er syg. Men hvad gør så? Vi besøger også Tom, der har flere demenssygdomme, og hans kone, Silje. De fortæller om de første sygdomstegn, og hvordan det var ved at koste dem ægteskabet, indtil diagnosen kunne forklare Toms ændrede adfærd. Vært: Peter Qvortrup-Geisling. Tilrettelægger: Louise Raundahl. Lyddesign: Jakob Franck.

Om Podcasten

I denne sæson af Lægens Bord handler det om at være voksen med ADHD. For alle kender den stereotype forestilling af en skoledreng, der har svært ved at sidde stille og høre efter. Men hvordan ser ADHD ud i et voksenliv? Hvordan påvirker det arbejde, relationer, parforhold og forældreskab? Og hvordan slår det særligt hårdt, hvis man er voksen og kvinde? Det undersøger DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling, i disse fire afsnit, hvor han også får svar på, om den store stigning i antallet af voksne med ADHD, som vi oplever for tiden, skyldes, at diagnosen er blevet et modefænomen?