Fatima Alzahra'a Alatraktchi - Om bakterier, forskning og bøger

"Kan vi flytte diagnostik af infektioner hjem til patienterne selv eller sikre, at de ikke skal vente for længe med at blive diagnosticeret?"Det er sjældent, at jeg bliver intimideret af mine gæster, men her var det ganske tæt på. Fatima Alzahra'a Alatraktchi er en imponerende kvinde, som foruden at bedrive internationalt anerkendt forskning også er skønlitterær forfatter, iværksætter og et af de mennesker, der lige nu knokler på livet løs i kampen for at vi kan få bugt med Corona-virussen. Hun gæster denne udgave af Lægens ord og samtalen omhandler bl.a. flg. emner: - Hvorfor fik hun tilnavnet bakteriehviskeren i en artikel? - Hvordan begynder man at interessere sig for bakterier, når man er uddannet indenfor fysik? - Hvordan gik det til, at hun i en alder af 14 år fik udgivet sin første roman? - Hvor meget betyder tørklædediskussionen i hendes hverdag? - Hvad er det fedeste ved nanotekologi? - Hvordan var rejsen fra at være forsker og stifte en virksomhed? - Hvordan lærer man at holde mentalt fri som forsker?- og endelig: hvornår er hun klar med en hurtigtest til Corona-virussen, som vi kan bruge til at få svar på få minutter derhjemme?Gæst: Fatima Alzahra'a AlatraktchiVært: Imran RashidMix: Imran RashidMusik: Kasper Holm Larsen

Om Podcasten

Podcast-serien Lægens ord... er speciallæge og forfatter Imran Rashid's forsøg på at forstå og bearbejde verdens tilstand lige nu i samtale med en lang række mennesker, der har noget på hjerne - og noget på hjerte. Alle samtalerne er optaget midt i Corona-krisen, der jo har vendt op og ned på alt, hvad vi kender til. Gæsternes forskellige faglige og personlige baggrunde skaber dermed mulighed for at få et bredt perspektiv på såvel forandringerne i verden omkring os - og verden indeni os. Der udkommer nye afsnit et par gange om ugen, som ikke har nogen indbyrdes sammenhæng, så kig på emne- og gæstelisten og vælg det afsnit, der interesserer dig. Vært: Imran RashidKlip og Mix: Oliver ØrskovMusik: Kasper Holm LarsenCoverart: AM Copenhagen