Merete Wedell-Weddellsborg - Om battleminds og topledelse i krisetid

"De bedste ledere, jeg ser lige nu, er dem, der tør at vise, at de også bliver trætte, at de også bliver udmattede og tør vise sårbarheden og noget mere af sig selv."Hvis der er noget, som de fleste vel har fået på plads nu, så er det, at livet under en krise er anderledes end i fredstid. Mange af os har formentlig opdaget sider af os selv i løbet af det sidste halve år, som vi ikke tidligere har været klar over - og som måske har overrasket os en del. En af de mest kompetente fagpersoner indenfor den påvirkning, som kriser har på menneskesindet er psykolog og forfatter Merete Wedel-Wedellsborg, som bl.a. har skrevet bogen Battlemind om mennesker, der skal præstere under pres. Her har hun bl.a. brugt sine erfaringer fra arbejdet med elitesoldater m.fl. og overført principperne til topledelse. Hun gæster Lægens ord til en spændende samtale om flg. emner: - Hvilken rolle spillede nutella for et af hendes karrieres første svære opgaver?- Hvilke reaktioner gennemlever mennesker typisk ifm. kriser? - Hvilken rolle spiller følelser for krisehåndtering?- Hvad karakteriserer et battlemind? - Hvilke forskelle er der principielt på bølge 2 i Corona-krisen i forhold til den første bølge? - Hvordan kan man bedst forberede sig på kriser?- Hvad optager de fleste topledere i øjeblikket? Gæst: Merete Wedell-Wedellsborg Vært: Imran RashidMix: Imran RashidMusik: Kasper Holm Larsen

Om Podcasten

Podcast-serien Lægens ord... er speciallæge og forfatter Imran Rashid's forsøg på at forstå og bearbejde verdens tilstand lige nu i samtale med en lang række mennesker, der har noget på hjerne - og noget på hjerte. Alle samtalerne er optaget midt i Corona-krisen, der jo har vendt op og ned på alt, hvad vi kender til. Gæsternes forskellige faglige og personlige baggrunde skaber dermed mulighed for at få et bredt perspektiv på såvel forandringerne i verden omkring os - og verden indeni os. Der udkommer nye afsnit et par gange om ugen, som ikke har nogen indbyrdes sammenhæng, så kig på emne- og gæstelisten og vælg det afsnit, der interesserer dig. Vært: Imran RashidKlip og Mix: Oliver ØrskovMusik: Kasper Holm LarsenCoverart: AM Copenhagen