Stig Rossen

Entertainer, sanger & skuespiller, Disney-stemme, forfatter & foredragsholder samt selvfølgelig gammel Koldingdreng Stig Rossen frekventerer Lille Fredag Podcast i denne uge. Hele Danmarks charmetrold - elsket for sine julekoncerter og tro version af Flemming Bamse Jørgensen, springer i denne særudgave af Lille Fredag Podcast ud i en endnu uset version af Kim Larsen midt i samtalen på Den Blå Bistro i hjertet af Kolding, hvor den i dag internationale sanger voksede op. Stig Rossen, der har optrådt med musik på amerikansk TV (som den eneste udover Victor Borge herhjemme), startede karrieren hos Kolding Festspil i halvfjerdserne. I interviewet åbner en moden Rossen op for sin søgende side, og giver bl.a. tips til, hvordan vi som individer kan takle en globaliseret verden, som er svær at overskue. "De største muligheder findes i de små vigtige møder – måske?" - det og meget mere kan du opleve i syvende episode af Lille Fredag på Radio Viva.

Om Podcasten

"Lille Fredag” er et nyt podcast-segment på radio Viva, hvor den lokale Poet Simon Maegaard, inviterer fremstående Koldingfolk ind til et godt glas bobler og en meningsfuld samtale på en af byens mange gode etablissementer. Vi vil danse om det der rører sig i vores by med blik for fortiden, foden i nutiden og med en nysgerrig næse snuse forsigtigt til fremtiden.