8: Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman

Kan iværksætterne redde Vesten? Måske det ikke er statskundskabens klassiske værker, vi må gå til, for at forstå Vesten politisk i dag. Måske det i virkeligheden er Silicon Valleys lingo og iværksætternes magt, man bør studere, hvis vi skal forstå Elon Musks alliance med Trump eller Bruxelles' ønske om innovation i Europa. I denne udgave af RÆSONs nye podcast Lille Land, Hvorhen? taler Mikkel Vedby Rasmussen med Anders Theis Bolman, ph.d. studerende på CBS, om, hvordan Silicon Valleys iværksætterparadigme påvirker de vigtigste beslutninger i Vesten. Ejer nørderne fremtiden? I 25 år har professor Mikkel Vedby Rasmussen arbejdet med dansk udenrigspolitik, og i RÆSONs nye podcast – Lille Land, Hvorhen? – stiller han spørgsmålet: Hvor meget står tilbage?

Om Podcasten

I 25 år har professor Mikkel Vedby Rasmussen arbejdet med dansk udenrigspolitik, og i RÆSONs nye podcast – Lille Land, Hvorhen? – stiller han spørgsmålet: Hvor meget står tilbage? Mikkel Vedby Rasmussen har arbejdet i Forsvarsministeriets kontorer, spist feltrationer med danske styrker i Afghanistans ørken, hørt russiske generaler fortælle om deres strategier i Moskva og i Washington hørt om, hvordan USA ville lede den frie verden.