Annemette Voss Fridthjof: "Jeg har prøvet at ødelægge kroppen med kost og motion" - og et KÆMPE møgfald til slankekure

"Jeg vil aldrig nogensinde igen bruge mit liv på en slankekur", lyder det stålfast fra iværksætter og designer Annemette Voss Fridthjof, da jeg spørger hende til hendes forhold til slankekure. Hvorfor hun har det sådan, og hvorfor hun bliver nærmest rasende bare ved tanken om ordet, kan du høre i afsnittet her, hvor hun også fortæller, hvorfor hun i dag ikke bruger mange tanker om sin krop og sit spejlbillede - inden vi også vender både skønhedspletter, en numse, der synker mod jorden og en næse, som Annemette flere gange har overvejet at få opereret. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvordan har du det med det, du ser i spejlet? Og hvordan vil du beskrive din krop, hvis du nu stiller dig op foran spejlet - helt uden tøj på? I “Lille Spejl” får jeg mine gæster til at smide alt tøjet, stille sig foran spejlet og fortælle, hvad de ser - og hvordan de har det med deres eget spejlbillede. Hvad kan de lide og ikke lide, når det kommer til alt fra bryster, mave, ben og former - og hvordan har deres eget syn på kroppen påvirket dem igennem livet og (måske) ændret sig undervejs? For ved at tale mere om kroppen, kan vi forhåbentlig lære noget af hinanden - og måske også lære at kunne lide dét, vi ser i spejlet, lidt mere! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle Creative