Carla Mickelborg: Om slankekure, oppustet mave og fravalg af jeans - og om at skrive taknemmelighedsdagbog

"Jeg lærte nok først rigtigt at gå i jeans, da jeg var omkring de 30 år". Da iværksætter, influencer og tv-vært Carla Mickelborg som ung var med i Far til fire, fik en kommentar om hendes krop hende i mange år til at droppe jeans. Hvorfor - og hvordan det i det hele taget var at se sig selv (og sin krop) på det store lærred som 16-årig - det fortæller Carla om i afsnittet her, hvor vi også kommer omkring de (mange) kommentarer, der følger med, når man, som Carla, deler indhold til tusindvis af mennesker - og om, hvordan det er endelig at kunne slappe af i maven, når man går i seng om aftenen. Sidst fortæller Carla også, hvad der har gjort en kæmpe forskel for hende i arbejdet med sine tanker om sig selv: Taknemmelighedsdagbog. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvordan har du det med det, du ser i spejlet? Og hvordan vil du beskrive din krop, hvis du nu stiller dig op foran spejlet - helt uden tøj på? I “Lille Spejl” får jeg mine gæster til at smide alt tøjet, stille sig foran spejlet og fortælle, hvad de ser - og hvordan de har det med deres eget spejlbillede. Hvad kan de lide og ikke lide, når det kommer til alt fra bryster, mave, ben og former - og hvordan har deres eget syn på kroppen påvirket dem igennem livet og (måske) ændret sig undervejs? For ved at tale mere om kroppen, kan vi forhåbentlig lære noget af hinanden - og måske også lære at kunne lide dét, vi ser i spejlet, lidt mere! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle Creative